onsdag den 4. januar 2012

Tilbageblik på vinteren 2011

Hej alle,

Bloggen har været en smule forsømt på det sidste. Dette skyldes at vi havde vores at se til på praktikstedet fra midt november, desværre ikke på den gode måde.
Vi fik at vide at vi ikke ville få nogen patienter på egen hånd og vi var efterhånden blevet godt trætte af bare at se på dem lave det samme og samme om igen. Med udsigten til mere "kigge-praktik" valgte vi er øve selv og selvstudere, dette resulterede desværre i dårlig stemning på INAP/O og et skænderi. Vi kontaktede vores danske vejleder Peter, i håb om at han kunne hjælpe os.
Peter skrev til udlandskoordinatoren på skolen, som kontaktede INAP/O med henblik på at vi skulle få egne patienter. Vi blev indkaldt til møde to dage senere med vores vejleder, hvor vi fik snakket det igennem. Derefter er det stadig ikke lykkedes os at få vores egne patienter, men vi kommer med vores vejleder ind til nogle særlige patienter, hvor vi så får lov til at undersøge og behandle under opsyn.
Og dette er da også helt fint, det er jo et privilegium at have en der tjekker og vejleder en, mens man står i det. Samtidig med at man kan spørge om det man havde tænkt ville være en god idé.
Vi ville da stadig ønske at vi havde fået vores helt egne patienter, men det er for sent nu alligevel. Men hvorfor vi ikke har fået nogle "nemme/simple" patienter selv til at starte med, er os stadig en gåde.
Eftersigende skulle alt det her have noget at gøre med at vi ikke er dækket af en forsikring. Interessant nok havde vi kontaktet et andet sted igennem en af vores venner hernede, hvor vi sagtens kunne få egne patienter. INAP/O fandt så ud af at vi havde kontaktet et andet sted, og det var altså meget ulovligt, hvis vi tog dertil og fik vores egne patienter.
Vi ville have ønsket at vi havde kontaktet Peter noget før, så hele ændringen var kommet før. For vi har fået mere at se til nu, i forhold til bare at stå og kigge på.

D. 6 december var vi så til modul 10 eksamen. Inden vi tog til Tyskland var det en skriftlig aflevering på engelsk, men i løbet af den første måned fandt vi ud af at det havde de valgt at ændre til en mundtlig præsentation. Undervisningen var på tysk hele vejen igennem forløbet, "heldigvis" var det meste repetition og meget overfladisk i forhold hvordan vi har gået i dybden i Roskilde. Desværre har det faglige udbytte ikke været så stort som vi havde forventet. Eksamen var som sagt en mundtlig gruppepræsentation med tilhørende powerpoint. Det skulle omhandle en koncept, som man havde fundet på. Vi fik dog lov til at tale om et koncept som allerede er lavet, da hr. Behnen (vores underviser) fandt emnet interessant. Vi valgte at fremlægge om projektet "længst muligt i eget liv" fra Fredericia kommune. Efter fremlæggelsen fik vi udleveret et papir hvor vi skulle bedømme vores egen præstation, klassen fik også et papir hvor de skulle bedømme vores præstation og hr. Behnen sad også med et papir. En mærkelig oplevelse sådan at skulle give sig selv points/karakter. Vi havde indflydelse på 10% af den samlede karakter, klassen havde 30% og hr. Behnen sad med de sidste 60%.
Eftersigende er vi bestået, men vi har endnu ikke fået en karakter.

D. 7 december, tog vi så på juleferie frem til d. 3 januar.
Det har været rigtigt befriende at være væk fra Osnabrück for en stund.
Nu er vi tilbage igen med fornyet energi til de sidste 2 uger. Vi har klinisk eksamen om halvanden uge. Vi ved endnu ikke så meget om hvordan det kommer til at foregå. Vi har to vejledningstimer i næste uge, hvor det hele skulle blive mere klart. Vi er meget spændte på eksamen, da vi desværre ikke har fået den patientkontakt og erfaring som vi havde håbet på. Vi tror nu nok det skal gå alligevel.

...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar